Når kaffen
er god
er alting godt

Hvilken kaffe vil du vælge? Hvordan skal mokkaen brygges, på kaffemaskine eller? Her ser du en del af vores store udvalg, fra formalet kaffe i mange varianter, hele kaffebønner du selv kan kværne, og bønner til kaffeautomat. Vi har de populære kaffesorter som Robusta og Arabica, og varianter med mange oprindelser, Java, Mocca, Colombia, Brazil, også økologisk og Fairtrade.

Skal det være nemt, har vi Cafitesse og frysetørret instant kaffe, også til espresso, cappuccino og americano og mælkebaserede kaffedrikke som café au lait og latte macchiato.

Hent vores katalog her.

Kaffe er traditioner og trends

Der er intet galt med en god kop kaffe fra mormors Madam Blå kande. Den rummer både varmen, smagen og hyggen. Men kaffe er så meget andet og mere i dag, hvor vi har hentet ny inspiration fra hele verden – til mange forskellige måder at indtage den opkvikkende drik.

Det er ikke så mærkeligt, at kaffe og traditioner hænger sammen, for det er 500 år siden, at kaffen først kom til Europa. Oprindeligt blev den dyrket i Kaffa i det sydvestlige Ethiopien. Siden blev en særlig sort dyrket i Yemen og udskibet via byen Mokka. Via Indien og arabiske lande nåede den så vores verdensdel.

I dag har de danske kaffevaner fået inspiration fra den store verden. Italienske espresso og cappucino og franske café au lait er forlængst blevet standard herhjemme. Når vi rejser, møder vi nye, lokale måder at brygge og servere kaffen – og nogen af de måder tager vi til os.

Samtidig er kaffedyrkningen blevet global med lokale varianter. Den indonesiske ø Java blev et kaffecenter for flere hundrede år siden. Kenya, Colombia, Brasilien, Vietnam, Jamaica og naturligvis Ethiopien er i dag kendte oprindelseslande. Samtidig er sorterne udviklet. Ud fra de to hovedtyper, den stærke og skarpe Robusta, den finere, søde og milde Arabica og den ikke særligt udbredte Liberica, findes der i dag omkring 60 kaffesorter.

Ikke mindst teknologien har udviklet sig. Det gælder måden at høste, riste, formale og behandle kaffen. Og det gælder i høj grad måden at brygge kaffen fra filterkolbe og stempelkande til avancerede, fuldautomatiske kaffemaskiner til hjemmet eller kantinen.

Resultatet af hele den udvikling er en masse alternativer, der gør kaffetypen til et individuelt valg, helt efter smag og præference. Hos Mokkaffe er vi eksperter i de mange muligheder, både kaffetyper og kaffemaskiner, så vi kan rådgive dig til det valg, der passer til dig. Og vi har udvalget, så vi kan levere det, der passer dig.